Om Jysk Kapitalrådgivning
Jysk Kapitalrådgivning er ejet og stiftet af Henning Bech Niekrenz.
“De seneste år har desværre budt på en ´kreditklemme` hvor det har været meget svært for mange virksomheder at skaffe den nødvendige finansiering til såvel den daglige drift som til en ønsket ekspansion. Specielt de skærpede krav til dokumentation og opfølgning, har mange fundet særdeles udfordrende og oplevet som en direkte barriere for at kunne skaffe finansiering. Det ønsker vi at gøre noget ved.”
“I Jysk Kapitalrådgivning har vi en meget direkte og jordnær tilgang til tingene. Vi ønsker at hjælpe dig og din virksomhed, på en åben og positiv måde, der hvor I er. Sammen skal vi bringe din virksomhed i stand til at fremskaffe den rigtige og nødvendige kapital.”
Hvorfor hedder vi Jysk Kapitalrådgivning ?
Kapitalrådgivning skal ikke kun forstås som værende hjælp til den økonomiske kapital. Begrebet favner langt bredere. Kapitalbegrebet skal ses i et meget bredere perspektiv end blot de økonomiske ressourcer. Der findes mange forskellige former for kapital, heriblandt kulturel-, social- og symbolsk kapital.
“Gennem mange års erfaring og indsigt i de danske virksomheder, har vi set et ofte stort ensidigt fokus på én type kapital. Vi ønsker derimod via konstruktivt samarbejde, at optimere virksomhedens kapital i en mere bred forstand.”
Som virksomhed kan man sidestille økonomisk kapital som værende virksomhedens stamme. Uden kapital kan virksomheden ikke overleve. Økonomisk kapital skal derfor være fundamentet til at drive vores virksomheder, således at vi kan hjælpe endnu flere mennesker med vores idéer, produkter og services. Jysk Kapitalrådgivning hjælper og rådgiver derfor virksomheder til at fremskaffe den kapital der er behov for.
Foruden økonomisk kapital er det vigtigt, at man også får opbygget en kulturel kapital. Med dette menes, at virksomheder ikke umiddelbart kan klare verden selv. Opbygning af relationer og netværk er vigtigt for at kunne drive virksomheden godt og sikkert. Derfor vil vi inddrage brugen af kulturel kapital i vores sparring og rådgivning.
Den sociale kapital er primært medarbejderne, som er virksomhedens interne ressourcer. Det er meget vigtigt at anvende og udnytte denne kapital og enorme ressource optimalt og korrekt. Social kapital kan også omfatte mange af de elementer, som indgår i den kulturelle kapital. Kombinationen heraf er et væsentligt element i at opnå en optimal drift og udnyttelse af den samlede kapital. Det er vigtigt at disse elementer kombineres og anvendes optimalt, således de samlet trækker i samme retning, og dermed giver en større synergi og en stærkere position.
“Vores navn – Jysk Kapitalrådgivning – afspejler de samlede kapitalformer, og minder os om altid at hjælpe vores kunder med at få tilført den nødvendige kapital samt at udnytte den optimalt.”